September 2011
Så lykkedes det endeligt at få kåret den sidste klubmester 2011.
Vinderen af herresingle blev Wilhelm Højer,
som besejrede Christian Oxlund i finalekampen. Tillykke til Wilhelm
- og tak til alle deltagerne
ved årets klubmesterskaber.
Husk indendørssæsonen står for døren.
Husk også medlemsmødet lørdag den 8. oktober 2011 kl. 14.00 i
klubhuset.
September 2011
Det lykkedes idag - søndag den. 18. september 2011 - at afvikle
den sidste - og afgørende pujlekamp om klubmesterskabet i herredouble.
Efter afvikling af samtlige puljekampe kunne Wilhelm
Højer og Jens Oxlund kåres
som klubmestre i herredouble. Tillykke.
Regnen forhindrede desværre afviklingen af finalekampen i herresingle
mellen Christian Oxlund og Wilhelm Højer. Såfremt vejrguderne tillader
det, afvikles kampen tirsdag den 20. september kl. 17.00. Heppekor
ønskes til kampen.
--------------------------------------------------------------------------------------
September 2011
Husk tilmelding til årets klubfest - som afholdes lørdag den 24.
september 2011. Send en mail til poulblomgren@gmail.com senest
den 18. september 2011.
Afviklingen af årets klubmesterskaber er i fuld gang. Trods lidt
drilleri fra vejr-guderne er det lørdag den 17. september lykkedes
af afvikle en del indledende kampe i såvel herresingle som herredouble.
Vi kan allerde nu ønske tillykke med klubmesterskabet 2011 i damesingle
og mix-double.
Årets klubmester i damesingle er Bente Guldborg som besejrede
Eva Rühmann i en meget intens kamp.
I mix-double måtte der en tie-break til at afgøre
kampen. Bente
Guldborg og Jens Korsgaard trak sig
sejerrigt ud af opgøret mod
Eva Rühmann og Henrik Jespersen.
Stort tillykke til de nye klubmestre.
Afviklingen af de resterende kampe foregår søndag den 18. september.
De første kampe er planlagt til at starte kl. 09.00
--------------------------------------------------------------------------------------
August 2011 Kære GBTK-ere
Som noget nyt i GBTK-Tennis afholder vi i år klubmesterskaber
i weekenden den 17. og 18. september 2011. Alle som har lyst til
at prøve evnerne af ved årets klubmesterskaber, indbydes
herved. Alt efter hvor mange tilmeldinger der kom-mer, inddeles
spillerne i puljer / eller efter cup-systemet . Vi håber
at kunne kåre nye mestre hos damer og herrer i såvel
single samt double. Der vil selvfølgelig også blive
kåret mestre i mix-double. Forhåndstilmeldinger modtages
gerne på poulblomgren@gmail.com eller mød op lørdag
den 17. september kl. 10.00.
Det har de sidste par år knebet med medlemmernes opbakning
omkring foreningen og dens virke. Bestyrelsen (dvs. Jens Oxlund
og undertegnede) indkalder derfor til medlemsmøde lørdag
den 8. oktober 2011 kl. 14 i klub-huset, hvor vi bl.a. skal drøfte:
- Hvordan får vi flere medlemmer i bestyrelsen til varetagelse
af:
- formand
- næstformand
- kasserer
- aktivitetsudvalg
- baneudvalg
- differentieret kontingentbetaling
- hvilke nye tiltag skal vi foretage for at få flere medlemmer
- overdækkede tennisbaner i Helsinge
- holdtilmeldinger 2012
- samt hvad de fremmødte medlemmer måtte have på hjertet
Sidste års succesfulde afslutningsfest gentages igen i år.
Lørdag den 24. septem-ber kl. 19.00 vil klubhuset være
festdækket. I lighed med sidste år bestilles maden
udefra – kuvertpris ca. 220-250 kr. – hvoraf klubben
betaler 100 kr. Drikkevarer medbringes for egen regning. Bindende
tilmelding til poulblomgren@gmail.com senest den 18. september
2011.
Håber at se så mange medlemmer som muligt – dels
til klubmesterskaberne, som til afslutningsfesten og ikke mindst
til medlemsmødet.
--------------------------------------------------------------------------------------
April 2011
Så er det med at finde tennistøjet frem.
Vores baner ved Gribskovhallen er klargjorte til sommerens tennis.
Vi holder standerhejsning søndag den 1. maj. Som sædvanlig mødes
vi i Gribskovhallens cafeteria kl. 09.00 til fælles morgenbord.
Herefter afholder vi årets første turnering - hvor alle interesserede
vil komme til at spille - uanset hvilken form man vil være i efter
en lang vintersæson.
Vel mødt til alle.
-------------------------------------------------------------------------------------- Januar 2011
Husk den årlige generalforsamling i GBTK - torsdag den 24. februar
2011 kl. 19.30 i Gribskovhallens cafeteria
---------------------------------------------------------------------------------
December 2010.
Samtlige medlemmer af GBTK Tennis ønskes en Glædelig Jul samt
et Godt Nytår.
Husk vores nytårsturnering søndag den 9. januar 2011 - hvor vi
mødes kl. 9.00 i Gribskovhallen til fælles morgenmad med efterfølgende
turnering i mini-tennis.
-------------------------------------------------------------------------------------- Oktober 2010.
Udendørssæsonen 2010 sluttede med afviklingen af årets
klubmesterskaber. Dog var tilmeldingen ret så skuffende,
bl.a. kunne der ikke afvikles kamp om mesterskabet i dame-single
på grund af manglende tilmelding.
Resultaterne af årets finalekampe:
Herre-single A-rækken: Peter Iversen
Herre-single B-rækken: Jeppe Nilau
Herre-double: Peter Iversen / Jens Oxlund
Dame-double: Anne Korsgaard / Linn Korsgaard
Mix-double: Linn Korsgaard / Sture Korsgaard
Stort tillykke til de ny-kårede klubmestre.
Vores turneringshold klarede sig flot i sæsonen:
+35, +45 samt motionisterne spillede mange ”brave” kampe
i sæsonen og repræsenterede GBTK på fornemmeste
vis.
Tak til alle holdspillere for en flot sæson og en ekstra
tak til holdkaptajnerne for indsatsen.
Indendørssæsonen står for døren.
Junior-træningen er flyttet til om mandagen – se opslag
på tavle ved hal 2 i Gribskovhallen.
Vores mini-tennis afvikles som sædvanlig hver søndag
fra kl. 10 – 12. Alle kan deltage, så MØD OP – det
er smadder hyggeligt. Vi starter søndag den 24. oktober
2010.
HUSK vi afholder nytårsturnering søndag den 9. januar
2011. Vi mødes i Gribskovhallen kl. 9.00, hvor klubben
er vært ved en gang morgenmad.
Igen i år har interessen for indendørs tennis været
stor. Vores tildelte tider i Gribskovhallen er næsten besat – dog
er der ledige tider tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 21-23.
Hvis du har lyst til en ekstra time eller to, så giv venligst
besked til 21756666 eller send en mail til: poulblomgren@gmail.com.
Hvis du skulle komme i den situation, at du ikke kan bruge din
faste time, bedes dette venligst meddelt til Gribskovhallen på telefon
48392172.
Sidste nyt om GBTK Tennis:
Vores nye klubhus er begyndt at tage form. Vi har fået anskaffet
en del inventar og har ved flere lejligheder kunnet afholde forskellige
arrangementer i vores EGNE LOKALER. En helt rar fornemmelse, når
man tænker på, at vi i januar måned 2010 kun
ejede ”fire sneklædte tennisbaner”. Dog mangler
der stadig en del pyntegenstande for at gøre lokalerne
hyggeligere. Er der medlemmer som har plakater eller andet med
relation til
tennissporten og som mener de kan pynte på vores klublokaler,
modtages disse gerne.
Selvom vi fik klubhuset ”leveret” i april måned,
stod lokalerne sin prøve, da udendørssæsonen
takkede af med en klubfest i vores nye klubhus. Tak til deltagerne,
som sørgede for at klubhuset blev ordentligt indviet.
Klubbens økonomi har været belastet af branden og
genanskaffelsen af alle rekvisitter m.v.. Det har ikke været
muligt af få Gribskov Kommune til af dække udgifterne
hertil. Dog har en ansøgning til Materialepuljen i Kultur-
og Fritid resulteret i, at GBTK-Tennis har fået bevilliget
kr. 10.000 til indkøb af rekvisitter. Desuden
har vi en ansøgning liggende hos Tuborg-Fondet om tilskud
til diverse rekvisitter. Håber denne falder positivt ud.
Det er med stor glæde at kunne konstatere, at GBTK-Tennis
har haft en enorm medlemsfremgang i 2010. Medlemslisten pr. 1.
september 2010 tæller ikke mindre end 159 medlemmer. Ganske
flot når man tænker på, at vi for bare et par
sæsoner siden var nede omkring de 100 medlemmer.
Fremgangen skyldes især klubbens ”familiemedlemskab”,
hvor den samlede familie for bare kr. 1.200 om året kan spille
tennis i ”Verdens hyggeligste tennisklub”. Caroline-effekten
har sikkert også gjort sit til, at flere har fundet øje
for vores herlige sportsgren.
I sagen om branden i klubhuset, har Nordsjællands Politi
rejst sigtelse om brandstiftelse mod 2 personer. Den første
sag behandles ved Retten i Helsingør torsdag den 14. oktober,
hvor GBTK Tennis vil være repræsenteret, således
at erstatningskrav kan blive rejst overfor den sigtede. Nærmere
herom i næste nummer af SMASH samt på vores hjemmeside.
En stor tak til Helle Ekelund (mangeårigt trofast medlem
af GBTK), som har gjort en stor indsats for at indhente telefonnumre
og mailadresser på klubbens medlemmer. Fremover vil en stor
del af informationer m.v. fra GBTK-Tennis blive sendt pr. mail,
samt annonceret på klubbens hjemmeside.
-------------------------------------------------------------------------------------- 3. maj 2010
Der har siden januar måned -hvor vores klubhus brændte - været
arbejdet på højtryk for at genetablere nye faciliteter. Ved hjælp
fra Gribskov Kommune er det lykkedes at etablere et nyt klubhus,
som vi deler med Petangue-klubben. Indretningen er ikke helt færdig,
men glæder os til det færdige resultat.
Søndag den 2. maj - i strålende solskinsvejr - holdt vi standerhejsning
med den sædvanlige miniturnering. Billederne af finaledeltagerne
lægges snarest på hjemmesiden.
I forbindelse med det nye klubhus er alle nøgler skiftet, ligesom
adgangen til tennisbanerne for fremtiden vil kræve nøgle. Alle
spillere har pligt til at låse efter sig, når banerne forlades.
Medlemmer som har betalt kontingent for 2010, kan få nøgler
ved henvendelse til Poul Blomgren - tlf. 21756666.
Juli 2009
HUSK tilmelding til KLUBMESTERSKABERNE 2009.
Der afvikles klubmesterskaber i følgende rækker:
Dame A-række og dame B-række
Herre A-række og herre B-række samt herredouble
Mix-double
Tilmeldingslisterne er ophængt i klubhuset.
Sidste frist for tilmelding er den 9. august. Afvikling af indledende
kampe medio august og der spilles finaler medio september.
Medlemmer som ønsker nøgle til klubhuset, kan rette henvendelse
til undertegnede eller klubbens kasserer. Der opkræves depositum
kr. 25,00 pr. udleveret nøgle.
GBTK-Tennis
Poul Blomgren
|